Studio3-kursus
Vi har igennem Studio3 England mulighed for at udbyde deres evidens- og praksisorienterede kursus i udfordrende adfærd. Vi kan som udgangspunkt tilbyde to variationer.
1-dag - teori
Teoretisk, dialogisk gennemgang af adfærd, konflikthåndtering og strategier til at undgå magtanvendelse. Vi laver små øvelser, bruger cases og giver mulighed for drøftelse af egen praksis.
Kursusforløb:
✅ Forståelse af konflikter i
pædagogisk praksis.
✅ Juridisk indsigt: Magtanvendelse
og lovgivning.
✅ Forståelse af årsager bag udfordrende
adfærd.
✅ Low Arousal-tilgangen.
✅ Egen tolerance og kollegaers
tolerance.
✅ Bevægelsesforskelle og
sensoriske udfordringer.
📅 Dag 1: 6 timer – Teoretisk, dialogisk gennemgang adfærd, konflikthåndtering og strategier.
3-dage - teori og uddannelse
Teoretisk, dialogisk gennemgang af adfærd, konflikthåndtering og strategier til at undgå magtanvendelse. På det fulde kursus får deltagerne værktøjer, viden og fysiske teknikker til at håndtere udadreagerende adfærd. Der vil være masser af mulighed for at øve sig på teknikker og drøfte egen praksis. V
Kursusforløb:
✅ Forståelse af konflikter i pædagogisk praksis.
✅ Juridisk indsigt: Magtanvendelse og lovgivning.
✅ Forståelse af årsager bag udfordrende adfærd.
✅ Low Arousal-tilgangen.
✅ Egen tolerance og kollegaers tolerance.
✅ Bevægelsesforskelle og sensoriske udfordringer.
✅ Fysiske teknikker til at afværge og forebygge konflikter.
✅ Teknikker til at føre en person.
✅ Afsluttes med kursusbevis.
✅ En opfølgningsdag indenfor 12 mdr.
📅 Dag 1: 6 timer – Teoretisk,
dialogisk gennemgang adfærd, konflikthåndtering og strategier.
📅
Dag 2: 6 timer – Praktisk træning i frigørelsesteknikker
og afværgelsesmetoder.
📅
Dag 3: 6 timer – Afprøvning og træning af fysiske
teknikker til at føre en person.
Udfordrende og problemskabende adfærd kræver viden og erfaring at håndtere. Hvad gør man for at undgå og minimere at adfærden opstår, hvordan håndtere man den og hvad gør man efter? Det har vi nogle svar på. Mange fagprofessionelle oplever sig magtesløse, når konflikter bliver fastlåste og elever bliver udadreagerende. Vi vil gerne undgå at vores elever slår og vi vil gerne vide, hvordan vi kan håndtere det, hvis det sker.
Studio3 benytter sig af evidensbaserede metoder, der har respekt for mennesker i udsatte positioner og vægter sikkerhed for både elever og personale højt.
Om Studio III
Studio III er en uafhængig organisation, som blev grundlagt i 1980'erne af den engelske psykolog og professor Andrew McDonnell.
Mennesker med fx autismespektrumforstyrrelser og ADHD kan ofte opleve hverdagen som uforudsigelig. Krav kan virke meningsløse eller for svære. Det kan føre til udfordrende adfærd, blandt andet udadreagerende reaktioner.
Studio III er en tilgang, der støtter i sådanne situationer. Metoden kombinerer viden fra forskning med konkrete teknikker, som forebygger og dæmper konflikter. Personalet får flere handlemuligheder – både når adfærden er udadrettet og når den er mere indadvendt. Sammenholdt med viden om den enkelte elevs styrker og behov kan Studio III bruges til at planlægge en hverdag, hvor kravene er tilpassede. Forskning peger nemlig på, at mange konflikter opstår, når omgivelsernes krav bliver for høje eller for uklare.
Tilgangen fokuserer på forudsætninger og stressreduktion. Jo bedre vi forstår det enkelte menneske, desto lettere er det at mindske antallet af konflikter og deres intensitet. Et centralt mål er at forebygge konflikter ved løbende at tilpasse krav. Personalet bliver derfor trænet i strategier før, under og efter en konflikt.
Alle strategier bygger på Low Arousal. Denne pædagogiske tilgang søger at undgå, at elever bliver følelsesmæssigt eller sansemæssigt overstimulerede i løbet af dagen. Overstimulering kan nemlig øge stress og dermed risikoen for konflikter.
Der bliver lagt stor vægt på, at personalet kan bevare roen og overblikket. Konflikter skal håndteres på en respektfuld, rolig og værdig måde.
