Specialpædagogisk rådgivning og kursus
- teori og praksis du kan bruge!
Skolepakken
Vi oplever i disse år en markant udvikling på folkeskoleområdet, hvor lærere, pædagoger og ledelse står overfor så komplekse udfordringer, at de traditionelle tilgange ikke længere er tilstrækkelige. Flere elever mister kontrollen over sig selv, hvilket kan komme til udtryk gennem råben, kast med genstande, alvorlig forstyrrelse af undervisningen samt fysisk udadreagerende adfærd rettet mod lærerne og pædagogerne.
På den politiske front drøftes der aktuelt at give yderligere beføjelser til lærere og pædagoger i folkeskolen, herunder mulighed for fysisk indgriben over for elever, der forstyrrer undervisningen. Ledende forskere på området har udtalt, at en sådan udvikling risikerer at bringe volden tilbage i folkeskolen, hvilket vi deler bekymringen for.
Vi har sammensat et komprimeret kursusforløb målrettet skoleområdet på seks timer med mulighed for forlængelse. Forløbet består af relevant, omsættelig teori og fysiske teknikker til at undgå magtanvendelse og deeskalere udadreagerende adfærd. Vi har en bred viden og solid erfaring med inklusionsproblematikker og elever i vanskeligheder og kan bistå med relevant teori, konkrete værktøjer og fysisk teknikker til håndtering af udfordrende adfærd samt udadreagerende adfærd .
Specialskolepakken
Specialskoler står hver dag med nogle af de mest komplekse pædagogiske opgaver på skoleområdet. Her møder lærere og pædagoger elever med meget forskellige forudsætninger, behov og måder at kommunikere på. For nogle elever kan krav, skift, konflikter, sansemæssig belastning eller følelsen af ikke at kunne mestre en situation føre til, at de mister kontrollen over sig selv.
Det kan komme til udtryk gennem råben, skrig, kast med genstande, selvskadende adfærd, alvorlig forstyrrelse af undervisningen eller fysisk udadreagerende adfærd rettet mod andre. I disse situationer er det afgørende, at de professionelle omkring eleven har en fælles forståelse af, hvad der sker – og ved, hvordan de kan handle på en måde, der både skaber sikkerhed og bevarer relationen til eleven.
På specialskoler er det sjældent tilstrækkeligt blot at fokusere på selve adfærden. Vi er nødt til at forstå, hvad der ligger bag, og hvordan omgivelserne, kravene og den pædagogiske tilgang kan være med til enten at øge eller mindske elevens belastning. En neurostemt tilgang handler derfor om at se bag adfærden og tilpasse den pædagogiske indsats til den enkelte elevs forudsætninger.
Kurserne kan desuden indeholde fysiske frigørelses- og undvigelsesteknikker, som giver medarbejderne redskaber til at beskytte sig selv og eleven, hvis en situation bliver fysisk. Målet er ikke at lære medarbejderne at håndtere elever med magt, men at give dem kompetencer til at forebygge, deeskalere og skabe sikkerhed med mindst muligt indgreb.
Vi tager udgangspunkt i specialskolens konkrete hverdag og tilpasser undervisningen til de udfordringer, medarbejderne oplever i praksis. Med afsæt i vores erfaring med specialpædagogik, inklusionsproblematikker og udfordrende adfærd tilbyder vi praksisnær teori, konkrete pædagogiske værktøjer og fysiske teknikker, der kan omsættes direkte i arbejdet med eleverne.
Målet er ikke blot at håndtere den svære situation, når den opstår – men at blive bedre til at forstå, forebygge og skabe rammer, hvor den svære situation i højere grad kan undgås.
Studio3
Vi er stolte af at kunne udbyde Studio3' s kursus i udfordrende adfærd. Det har vist sig særligt effektivt til et professionelt arbejde med mennesker i alle aldre om med varierende funktionsniveau, der kan komme i vanskeligheder og har brug for et personale med forståelse, viden og teknikker. Klik på linket for at læse mere om dette tredages kursus og hvordan det kan styrke jeres praksis.
Igennem vores 3-dags kursus, fra Studio3, kan vi hjælpe med teoretiske forståelse, hvordan man laver proaktive og reaktive planer, hvad personalet kan gøre, når elever bliver udadreagerende og hvordan skal personalet gribe det an fysisk, hvis de bliver nødt til at tage fat i en elev. Med dette kursus kan bliver personalet støttet i at træffe fagligt og etisk forsvarlige beslutninger samt opnå tryghed i deres metoder til at håndtere, evaluere og forandre udfordrende adfærd på en professionel og ansvarlig måde.
Tilpasset sparring, sagssupervision og rådgivning
Vi kan tilbyde sparring og supervison på inklusionsproblematikker og problemskabende adfærd. Vi har 15+ års erfaring med arbejdet i grænselandet mellem almen og specialpædagogisk praksis og ved, at der er brug for relevant, målrettet viden og konkrete værktøjer, der kan støtte personalet i deres arbejde.
I det pædagogiske arbejde møder vi udfordrende adfærd, der kan udløse konflikter af varierende omfang og intensitet. I mødet med udfordrende adfærd, reagerer vi som personale forskelligt, idet vores respons påvirkes af følelser, udfordrende adfærd, faglighed, kontekst og individuelle erfaringer. I arbejdet med elever – både med og uden diagnoser – opstår situationer, hvor adfærden kræver en pædagogisk indgriben. I disse situationer har personalet brug for en klar forståelse af adfærd og konflikter samt viden og værktøjer til at kunne håndtere situationen.
Vi kan tilbyde rådgivning og sparring ved afholdes workshops og oplæg med god plads til dialog og vidensdeling. Oplæggene tilrettelægges, så de bliver så relevante og praksisnære som muligt.
Der arbejdes med veldokumenterede metoder til at forebygge magtanvendelser og med konkrete teknikker til at håndtere udadreagerende adfærd.
Oplæg og workshops
Vi er optaget af forskellige teoretiske tilgange og pædagogiske metoder. Vi kan tilbyde oplæg om:
- Low Arousal-tilgang/Afstemt Pædagogik.
- Konflikthåndtering.
- Indre/ ydre motivation.
- K.R.A.P.
- Risikovurderinger.
- Positiv psykologi med udgangspunkt i H. A. P. P .Y Plan og PERMA.
Disse kan tilpasses og kombineres som det passer jer. Varigheden er ca. to timer pr. segment.
