Specialpædagogisk rådgivning, supervision og kurser 


Praksisnære kurser til skoler, specialskoler, dagtilbud og bosteder 

Velkommen til NeuroStemt.dk - Vi tilbyder hjælp til håndtering af udfordrende adfærd. 

Vi har forskellige små uddannelsesforløb, som er sammensat som pakkeløsninger, der består af en stærk kombination af praksisnære tilgange og fysiske teknikker. Alle vores pakker vægter barnets og personalets sikkerhed og værdighed højt og tager udgangspunkt i den praksis som I konkret står i. Vi har vores egne pakker, som er tilpasset de forskellige pædagogiske områder og vi har licens til at udbyde Studio3' kursus af tredages varighed, som kan deles op. 

Vi tror på, at udadreagerende og/eller udfordrende adfærd kan og bør håndteres på en omsorgsfuld, professionel måde, der er sikker for både barnet og de professionelle rundt om. 

Vi kan skræddersy et forløb, der passer til jeres praksis og være behjælpelige med pædagogiske og specialpædagogiske konsulenttjenester i hele Danmark. 

Vores pakker henvender sig særligt til skoler/specialskoler, dagsinstitutioner og bosteder. Se nærmere på vores pakker:

Tilpasset sparring, sagssupervision og rådgivning

Vi tilbyder sagssupervison, sparring og rådgivning til konkrete inklusionsudfordringer, tematikker og pædagogiske problemstillinger på daginstitutioner, skoler og bosteder.

Kontakt os for en uforpligtende drøftelse af, hvilke muligheder der passer jer.  

Tilpasset forløb til skoler

Vi har et særligt program, der er tilpasset både til almen- og specialområdet på skoler. Her kombineres praksisnære tilgange med simple, deeskalerende teknikker. Vi har fokus på forebyggelse af adfærd som udfordrer, håndtering af udadreagerende adfærd og forandring af praksis.  

Studio3-kursus

Vi er uddannede og certificerede Studio3-instruktører og har mulighed for at udbyde deres tredagesuddannelse.

Denne uddannelse kan deles op i hele eller halve dage og behøves ikke at være sammenhængende dage. Alt efter behov og mulighed kan den fysiske del fravælges.

Tilpasset forløb til specialskoler

Vores kursus i udfordrende adfærd er særligt velegnet til specialskoler. Her kombineres praksisnære tilgange med simple, deeskalerende teknikker. Vi har fokus på forebyggelse af adfærd, der udfordrer, håndtering af udadreagerende adfærd samt forandring af praksis. 

I denne pakke har vi et særligt fokus på de udfordringer og adfærd, der gør sig gældende i et specialiseret tilbud.


Om os

Vi har begge en solid praksiserfaring fra skoleverden, specialfritidshjem og bosted og har siden 2011 arbejdet i Gentofte Kommunes Kompetencecenter for Specialpædagogik. Her arbejder vi til daglig – sideløbende med vores arbejde i NeuroStemt – i krydsfeltet mellem almenområdet og det specialpædagogiske område.

Konkrete og brugbare løsninger

Vores arbejde spænder bredt fra udvikling af pædagogisk praksis til rådgivning og sparring med fagprofessionelle om specialpædagogik, didaktik og pædagogik. Vi yder også direkte støtte til elever i vanskeligheder og til elever med diagnoser, hvor vi arbejder med at skabe konkrete og brugbare løsninger i hverdagen.

Fra viden til konkret handling

Vi er begge uddannede og certificerede Studio3-instruktører og har mange års erfaring fra skole- og fritidsområdet. Vores fælles faglige udgangspunkt er praksisnær specialpædagogik, hvor viden omsættes til refleksioner og konkrete handlemuligheder for de voksne omkring barnet.

CVR nr.: 46042239 

Kontakt os for at høre mere